Kort over den italienske region Lazio, der viser den approksimative lokation af Alba Longa | |
Beliggenhed | Italien |
---|---|
Region | Albanerbjergene |
Koordinater | 41°44′49″N 12°39′01″Ø / 41.74691°N 12.65026°Ø |
Type | Oldtidsby |
Historie | |
Opført | 1200 f.Kr. (mytologisk)[1] |
Forladt | ca. 700 f.Kr.[2] |
Perioder | Antikken |
Alba Longa (indimellem skrevet Albalonga i italienske kilder) var en latinsk oldtidsby i det centrale Italien i nærheden af Albanosøen i Albanerbjergene. Antikkens romere mente, at byen var grundlæggeren og lederen af Det Latinske Forbund, før byen blev ødelagt af det romerske kongerige omkring midten af det 7. århundrede f.Kr. og dets indbyggere blev tvunget til at bosætte sig i Rom. I henhold til legenden om Romulus og Remus – grundlæggerne af Rom – kom disse fra det kongelige dynasti Alba Longa, som i Virgils Æneid havde været blodslinje til Æneas – en søn af Venus.[3][4][5]
I henhold til Livius stammede romerske patricierfamilier (gens) såsom Julii, Servilii, Quinctii, Geganii, Curiatii og Cloelii fra Alba Longa.[5]
{{cite encyclopedia}}
: Manglende eller tom |title=
(hjælp)
{{cite encyclopedia}}
: Manglende eller tom |title=
(hjælp)